Artikler

Det nye betjeningselement PIT oe ETH med aktiverbar Ethernet-port, der kan anvendes til Security – sikker og fleksibel betjening

arrow_backTil oversigten

11. juni 2024 | Pilz Skandinavien

Pilz udvider sin portefølje af betjenings- og signalmoduler med betjeningselementet PIT oe ETH. PIT oe ETH har en aktiverbar Ethernet-port og beskytter således frit tilgængelige Ethernet-interfaces i industrien mod uautoriseret adgang. Det kompakte betjeningselement giver dermed større Security. Som industri-Ethernet-interface kan det ligesom en firewall på den ene side beskytte netværksforbindelser mod uautoriseret adgang udefra og på den anden side også sikre den direkte adgang til Human Machine Interfaces og styringsdata indefra.

Når det gælder anlæg og maskiner, beskytter PIT oe ETH netværket og dermed knowhow og investering. Det nye aktiverbare og deaktiverbare Ethernet-interface giver brugerne mulighed for at give deres netværk en omfattende beskyttelse: Hvem, der er autoriseret til at få adgang til følsomme maskindata hvornår og hvordan, kan reguleres individuelt og spores på en sikker måde. Det øger produktionssikkerheden.

Aktiv(eret) betjeningsbeskyttelse forebygger uvedkommende adgang

For i kombination med udlæsningsenheden PITreader fra Pilz aktiveres Ethernet-interfacet kun med den passende autorisation. Dvs. at kun autoriserede personer har ret til midlertidigt at bruge disse interfaces. F.eks. til at oprette nye konfigurationer, programmer eller sikkerhedskopier. Takket være 24 V- eller alternativt med 5 V-standardindgange kan de aktiveres fleksibelt via enhver styringsudgang. Det giver brugerne fuld kontrol over dataflowet i deres netværk.

Opfylder alle normative krav

Det nye betjeningselement PIT oe ETH opfylder sikkerhedskravene til både maskinproducenter og driftsansvarlige: Maskinforordningen vil gøre maskinproducenter ansvarlige for Security-foranstaltninger senest fra januar 2027.
For driftsansvarlige for maskiner i Tyskland gælder f.eks. allerede i dag de tekniske regler for driftssikkerhed TRBS 1115 som supplement til driftssikkerhedsforordningen, der bl.a. kræver, at unødvendige hardwareinterfaces skal deaktiveres eller blokeres, og at uautoriserede kommunikationsforbindelser skal deaktiveres. PIT oe ETH understøtter således implementeringen af lovmæssige og normative krav, hvilket i sidste ende beskytter investeringen og minimerer omkostningerne.

Nem installation

De kompakte betjeningselementer er beregnet til indbygningsåbninger med en diameter på 22,5 mm med rotationssikring i overensstemmelse med EN 60947-5-1. Dermed kan de integreres optimalt i maskinernes og anlæggenes design.
I produktserien PIToe har brugerne også adgang til betjeningselementerne PIToe 4S og PIToe USB: Med betjeningselementet PIToe 4S kan digitale ind- og udgange omskiftes og vises. Det kan f.eks. være driftstypen. PIToe USB har et aktiverbart USB-interface til maskiner og anlæg, som f.eks. muliggør manipulationssikker indlæsning af programmer.
De kompakte betjeningselementer giver således fordele ved montering eller eftermontering i pulte, kontroltavler eller betjeningskabinetter. Sammen med adgangsautorisationssystemet PITreader sørger begge for sikker adgangsstyring.

Flere artikler fra Pilz Skandinavien

Artikel er skrevet af:

Pilz Skandinavien

Vi designer fremtidens industrielle automatisering

Pilz er en global udbyder af komponenter, systemer og serviceydelser til automatisering. Vi går ikke på kompromis, når det drejer sig om sikkerhed for menneske, maskine og miljø. Som en traditionsrig familievirksomhed, der er repræsenteret over hele verden, er det vores mål at være din pålidelige partner lokalt.

Vores grundtanke – The Spirit of Safety

Vi vil gøre verden mere sikker med alle vores handlinger. Det ses i hvert eneste produkt og hver eneste løsning fra Pilz, som tager hensyn til både maskinsikkerhed og krav til Security.

Se profil
keyboard_arrow_up