Artikler

NYE ROBUSTE INKLINOMETRE TIL BÅDE DYNAMISKE OG STATISKE APPLIKATIONER

arrow_backTil oversigten

24. juni 2024 | Hans Følsgaard A/S

Kübler Group har lanceret to nye inklinometre, IN6x og IN7x til dynamiske applikationer og barske miljøforhold. Oplagt til bl.a. maskiner med flerdimensionelle bevægelser. Følsgaard forhandler og optimerer opsætningen til den enkelte kundes applikationer.
Kübler Group har udvidet deres produktsortiment inden for inklinometre med de nye IN6x og IN7x modeller. Disse modeller, tilgængelige med enten analogt output eller IO-Link interface, tilbyder præcise målinger af 1-dimensionelle hældninger op til 360° eller 2-dimensionelle hældninger inden for et måleområde på ±85°.

De er huset i plast og byder på enkle programmeringsmuligheder, hvor brugerne kan tilpasse midtpunkt og endepunkter via en teach-adapter. Yderligere tilpasningsmuligheder som rotationsretning, filterindstillinger og udgangssignaler kan defineres gennem FDT/IODD softwaren PACTware. Med tre LED'er og vaterpasfunktion understøttes hurtig idriftsættelse og transparent drift. Disse inklinometre er robuste, fungerer i temperaturer fra -40°C til +85°C og tilbyder høj beskyttelsesklasse IP68/IP69K, hvilket sikrer pålidelighed selv under ekstreme forhold.

IN7x-modellen benytter desuden et gyroskop sammen med en accelerationssensor (MEMS) til at forbedre målingen i dynamiske anvendelser gennem en algoritme, der kombinerer acceleration og rotationshastighed for hurtigere resultat.



For yderligere oplysninger om inklinometre og valg af den rette type, kontakt Palle Nielsen, Product Engineer, Automation, hos Hans Følsgaard A/S på psh@folsgaard.com eller 43 20 86 35.

Flere artikler fra Hans Følsgaard A/S

Artikel er skrevet af:

Hans Følsgaard A/S

Hans Følsgaard A/S er global tech-virkomhed, der udvikler, producerer og leverer kundespecifikke løsninger og egne brands til kunder i hele verden inden for, industri og infrastruktur, såsom vedvarende energi, kraftteknik, telekommunikation og transport.

Hans Følsgaard har gennem mere end 100 år formået konstant at tilpasse forretningen til markedstendenserne, hvilket har været medvirkende til at drive en organisk vækst, som i kombination med opkøb har skabt en sund forretning. En lige så afgørende faktor for vækstrejsen er medarbejderne, som man har stort fokus på. Følsgaard har en unik vi

Se profil
keyboard_arrow_up