Cases

Proof-of-concept løsning til QC lab

arrow_backTil oversigten

4. august 2026 | PPS A/S

Modulopbygget proof-of-concept til QC-lab – fra idé til integrerbar løsning

Hvordan skaber man en automatiseret løsning til laboratoriebrug, der både kan dokumenteres, skaleres og integreres i fremtidige produktionslinjer?

Det spørgsmål stillede en af vores kunder inden for pharma – og svaret blev en kompakt, modulbaseret enhed, udviklet som proof-of-concept til deres Quality Control laboratorie.

I PPS arbejder vi tæt sammen med kunderne om at udvikle proof-of-concept-løsninger, når standardudstyr ikke rækker. Vi bruger prototyper til at afklare krav, teste funktionalitet og sikre, at løsningen kan skaleres til reel produktion. Det er en tilgang, der skaber både tryghed og fremdrift i innovationsprocessen.

Automatiseret samling og serialisering

Løsningen er designet til at samle hætteglas og låg, påføre etiketter og serialisere produkterne. Samlingen sker ved hjælp af en kollaborativ robot, som gør det muligt at opretholde et lille footprint og samtidig sikre høj præcision og stabil drift.

Klar til skalerbar produktion

Fordi systemet er modulopbygget, kan det nemt tilkobles eksisterende eller fremtidige dele af kundens produktionslinje. Det gør løsningen ideel til virksomheder, der ønsker at afprøve automatisering i mindre skala – men med sigte på en fuldt integreret produktion i næste fase.

Fjernovervågning med Beckhoff Web HMI

Hele cellen styres og overvåges via Beckhoff Web HMI, som muliggør fjernovervågning og -kontrol. Det giver brugeren fuldt overblik over processen – også fra et andet kontrolrum eller en ekstern lokation.

Kompakt og effektiv

En af nøglefordelene ved løsningen er dens kompakte størrelse, som gør den særligt velegnet til laboratoriemiljøer med begrænset plads – uden at gå på kompromis med funktionalitet eller fleksibilitet.

Flere artikler fra PPS A/S

Casen er skrevet af:

PPS A/S

Når standardløsninger ikke er nok, udvikler PPS Automation skræddersyede automationsløsninger, der passer til produktionen – ikke omvendt.

Vi arbejder med alt fra robotintegration og procesoptimering til komplette automationsanlæg, retrofit af eksisterende udstyr samt løsninger til pakning, etikettering og print.

Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte virksomheds processer, fysiske rammer og forretningsmål. Målet er ikke at sælge en standardløsning, men at udvikle den løsning, der skaber størst værdi i den konkrete produktion.

Gennem prototyper, proof of concept og Augmented Realit

Se profil

Ansvar for indhold på sitet

Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.

Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.

MCH A/S stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.