Artikler
Mød den ikoniske H-serie
arrow_backTil oversigten15. oktober 2026 | Dansk Transport Emballage A/S
H-serien: Fødevareindustriens mest anvendte plastpaller
Når virksomheder i fødevareindustrien vælger plastpaller, er der stor sandsynlighed for, at de vælger en palle fra H-serien. H1, H2 og H3 har gennem årtier været blandt de mest anvendte plastpaller på markedet og er blevet en fast del af alt fra slagterier og fødevareproduktion til ingrediensleverandører. Fælles for alle tre modeller er deres hygiejniske design, robuste konstruktion og lange levetid. De er udviklet til miljøer, hvor rengøringsvenlighed, fødevaresikkerhed og driftssikker håndtering er afgørende. Serien dækker de mest anvendte pallestørrelser i fødevareindustrien, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til dit arbejdsflow.
H1-pallen: Standarden i fødevareindustrien
H1 er den klassiske europalle i plast og har i mange år været en af de foretrukne løsninger i fødevareindustrien. Pallen er kendt for sin høje holdbarhed, gode rengøringsegenskaber og stabile konstruktion, som gør den velegnet til både transport og opbevaring. Den glatte overflade og de lukkede løbere gør pallen nem at rengøre og bidrager til en høj hygiejnestandard gennem hele værdikæden. H1 anvendes bredt i fødevareproduktionen, hvor der stilles krav til pålidelig håndtering og ensartet kvalitet.
H1 pallen kan også fås i en identisk version blot udstyret med midterklodser, som mange virksomheder bruger til at holde især E2-kasser sikkert på plads under transport og håndtering. Derfor er den blevet den etablerede standard i store dele af kød- og slagteriindustrien. Løsningen reducerer risikoen for forskydninger i lasten og skaber større stabilitet i de daglige processer.
Mål: 1200 x 800 x 160 mm
H3-pallen: Industripallen til større formater
H3 bygger på de samme principper som H1, men i industripallemål. Den er velegnet til virksomheder, der ønsker samme høje hygiejneniveau og driftssikkerhed som H1, men har behov for en større palleflade. Pallen anvendes bredt til transport og opbevaring af varer i fødevareindustrien, hvor stabil håndtering og nem rengøring er en vigtig del af hverdagen. H3 gør det muligt at samle større mængder gods på én palle uden at gå på kompromis med hygiejne eller funktionalitet.
Mål: 1200 x 1000 x 160 mm
H2-pallen: Den fleksible halvpalle
H2 er seriens halvpalle og er udviklet til effektiv håndtering af mindre enheder. Den passer perfekt sammen med H1-pallen og er særligt velegnet til kassesystemer i standartstørrelser. Den kompakte størrelse gør H2 ideel i områder med begrænset plads eller ved intern transport, hvor fleksibilitet er vigtig. Samtidig giver den robuste konstruktion og de gode hygiejniske egenskaber en driftssikker løsning til fødevareindustrien.
Mål: 800 x 600 x 160 mm
Én serie, mange muligheder
I både H1, H2 eller H3, får du en plastpalle, der er udviklet til fødevareindustriens krav til hygiejne, holdbarhed og effektiv håndtering. Serien dækker de mest anvendte pallestørrelser på markedet og giver mulighed for at skabe ensartede og driftssikre logistikprocesser på tværs af produktion, lager og transport.
Mød os på AUTOMATIK
Ansvar for indhold på sitet
Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.
Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.
MCH A/S stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.














