Artikler

Beckhoff bag system til personlig shampoo

arrow_backTil oversigten

10. juni 2024 | Beckhoff Automation ApS

Nordeuropas første doseringsmaskine til produktion af skræddersyet hårpleje er skabt i et samarbejde mellem LULAB A/S og Beckhoff Automation. Lot Size One-produktion kræver ekstrem maskinfleksibilitet og -hurtighed, hvilket shampoo-producenten fandt i Beckhoffs lineære XTS-transportsystem.

Lot Size One spirer i Danmark, og det mærker man hos Beckhoff, der med sine nyeste transportsystemer, herunder XTS, kan imødekomme den fleksibilitet, som skræddersyet produktion stiller.

”For at kunne producere skræddersyede produkter, fx hårprodukter som indeholder unikke ingredienser tilpasset kundernes hårprofil, har man behov for ekstrem fleksibilitet og høj hastighed. I traditionelle transportsystemer kører alle emner i én række. Forreste vogn bestemmer farten, og hastigheden sænkes for alle, hvis en station kræver mere tid end de øvrige. I en XTS-bane kører hver enkelt mover individuelt, dvs. de bevæger sig i forskellige tempi og kan springe stationer over. Det er grunden til, at en virksomhed som LULAB kan dosere de rette ingredienser i de enkelte flasker, samtidig med at hele produktionsforløbet kun varer 20 sekunder,” siger Rasmus Jensen, Support Engineer, Beckhoff Automation ApS.

En avanceret, men æstetisk maskine
Det var netop fleksibiliteten i XTS, der ansporede LULAB til at kontakte Beckhoff for år tilbage. Som datterselskab af DANSK TEKNOLOGI, der har mange års erfaring med doseringsteknologi, falder LULAB ikke langt fra stammen. 10 års research er gået forud for lanceringen i 2022, og hver enkelte kundes hårplejeprodukter er udviklet på baggrund af et udførligt digitalt spørgeskema, som uploades i cloud.

”Vi ønskede et digitalt mover system, en kompakt løsning med lavt maskinfootprint, ultranem styring af maskinen, samt et højt output. Derudover er transportbanen så modulær, let i designet og lynhurtig, at vi med det samme kunne se, hvordan vi kunne bygge en både avanceret og æstetisk maskine, der nemt kan udvides og omstilles til andre produktionslinjer,” siger Martin Lund, stifter og CEO i LULAB.

Maskinen har ingen synlige ledninger og diverse mekanik, der skal drejes og skrues på. Den integrerede IPC styrer alt, herunder I/O, servo, pumper og kommunikation til cloud via HTTP/REST. LULAB styrer alt via en enkelt skærm, og IoT-softwaren i cloud kommunikerer lynhurtigt med komponenterne i maskinen, så den færdige recept sendes til maskinen i realtid.

Bæredygtig og konkurrencedygtig produktion
LULAB har en ambition om at sælge sine produkter til hele EU, men på sigt også til bl.a. Asien, hvor skræddersyede produkter i særdeleshed tiltrækker forbrugerne.

”Vi tilpasser alt til hver kundes ønsker. Derfor er én flaske med hårpleje lig med ét batch,” forklarer Martin Lund. ”Det er langt mere bæredygtigt at tilvejebringe et produkt, som kunden virkelig ønsker, fremfor at masseproducere. Vi ønsker at bevise, at det teknologisk set er muligt at udvikle skræddersyede produkter, der er konkurrencedygtige i pris med frisørprodukter og kan produceres og leveres i løbet af få dage.”

Flere artikler fra Beckhoff Automation ApS

Artikel er skrevet af:

Beckhoff Automation ApS

Beckhoff Automation udvikler åbne automatiseringssystemer på grundlag af PC-baseret styringsteknik.

Produktsortimentet omfatter hovedområderne
- industri-PC
- I/O- og fieldbus-komponenter,
- drevteknologi
-automatiseringssoftware
- automatisering uden styretavle
- hardware til industriel billedbehandling.
- robotteknologi
-produkttransport

Vi tilbyder produktlinjer til alle områder, som både kan fungere som enkeltkomponenter, men som også i kombination med hinanden danner et fuldstændigt indbyrdes afstemt styringssystem. Vores New Automation Technology står for universelle og

Se profil
keyboard_arrow_up