Systemintegreret vision
17.08.2026
Hos Beckhoff Automation tilbyder man gerne vision som Stand Alone, hvor der siden kan bygges på. Men, i stigende grad opleves interesse for systemintegration og hele løsninger.
Beckhoff Automation tilbyder kameraer, optik, belysning, komplette enheder og TwinCAT Vision i én systemintegreret portefølje.
Tyske Beckhoff Automation, der er direkte repræsenteret i Danmark igennem Beckhoff Automation ApS, Kolding, slår aktuelt et slag for sine samlede visionløsninger, hvor kameraer, optik, belysning, komplette enheder og TwinCAT Vision i én systemintegreret portefølje.
Billedbehandling kan implementeres i standardautomationsapplikationen og synkroniseres med maskinstyringsprocesser, hvorved der kan opnås mikrosekundnøjagtig synkronisering med akser uden de tab, der ellers kan følge af ekstra grænseflader, fremhæver producenten.
Og for applikationer, hvor det ønskes, at der skal kunne videreudvikles, kan kamera, linseopløsning, belysning og computerkraft skaleres uafhængigt, påpeges det videre.
Det danske salgs- og serviceselskab er på plads, når der 8. til 10. september kaldes til AUTOMATIK 2026 i Brøndby, hvor man naturligt også gerne orienterer nærmere om de seneste visionmuligheder i produktprogrammet.