Kraftige T-konnektorer og vinkelstik
01.09.2026
Ensto T-konnektor og vinkelstik kan nu leveres til brug op til 42 kiloVolt, fremhæver Hans Følsgaard A/S, der har de kraftige løsninger i fokus i forbindelse med deltagelsen i Brøndby, 8. til 10. september.
Ensto kan nu levere T-konnektor og vinkelstik op til 42 kiloVolt
Enstos danske repræsentant, Følsgaard, meddeler at producenten har udvidet deres portefølje af T-konnektorer og vinkelstik markant. Derfor vil man på AUTOMATIK 2026 vise løsninger fra 24 og helt op til 42 kiloVolt. Samtidig er serien blevet komplet i strømområderne 250, 630 og 1.250 Ampere og understøtter nu kabelarealer – herunder kvadrater – helt op til 800 kvadratmillimeter, fremhæver Følsgaard.
Udvidelsen imødekommer ifølge leverandøren også et stigende behov hos professionelle aktører for fleksible og driftssikre løsninger til moderne mellemspændingsinstallationer, hvor både pladsforhold, montageeffektivitet og driftsikkerhed er afgørende.
Det kan være til afslutning af mellemspændingskabler på transformere, motorer og især gasisolerede koblingsanlæg, både til indendørs og udendørs installationer. Det gør dem således relevante i alt fra forsyningsnet og industriprojekter til større infrastruktur- og energianlæg, hvor standardisering og pålidelighed er centrale krav.
Det mere komplette sortiment af partskærmede kabeltilslutninger giver brugerne større frihed i design og udførelse af mellemspændingsanlæg – også når kravene til højere spændingsniveauer og større kabelarealer øges, anfører Følsgaard videre.
I Brøndby vises blandt andet også AI-kamera fra Turck og selvmonitorerende kontaktblokke til nødstop fra Schlegel.