Flot fejring af udgivelsens første 50 år
10.09.2026
Onsdag eftermiddag var der markering af Automatik & Proces' første 50 år i forbindelse med årets træf for industriel automation, Motion & Drives samt robotteknologi i Brøndby. Det blev til et par timer i samvær med både læsere, annoncører og øvrige samarbejdspartnere.
Der var efter en lidt træg opstart stort rykind ved messens lukketid i Brøndby til 50 års-fejringen. (Foto: Thore Dam Mortensen)
Tilbage i 1976 udkom det daværende Automatiks første avis, godt understøttet af flere brancheforeninger inden for instrumentering, og herunder industriel automation, med Anker Knudsen, og hans Nykøbing Sj.-virksomhed Teknik & Viden i spidsen.
50 år er det blevet til. Og 50 år i rivende udvikling, hvor ikke mindst robotteknologiens indtog for alvor, sideløbende med computeren har sat dagsordenen igennem de første fire årtier.
Sideløbende med at udgivelsen ændrede karakter fulgte også et generationsskifte, hvor man fusionerede med Teknisk Udvikling, som samtidig købte rettighederne til avisdelen, og ad åre også samles under det nuværende produktnavn; Automatik & Proces. For ni år siden overtog den nuværende udgiver, Teknovation ApS, og tilføjede også mediet en hjemmeside med tilhørende dagligt nyhedsbrev.
Alt sammen blev det onsdag eftermiddag til et par timer efter lukketid på den igangværende AUTOMATIK 2026-messe fejret i Brøndby, hvor mange mødte frem, og skålede på de første 50 års udgivelser.
Meget passende faldt markeringen sammen med den 12. udgave af messen i lige årstal, som bladet også har lagt navn til, og hvor Automatik & Proces fra opstarten har været arrangementets mediepartner.