OPDATERING: Messeaktivitet er omfattet af det regelsæt for antal kvadratmeter pr. person, som kendes fra landets stormagasiner og -centre. Det betyder, at Automatik i Brøndby Hallen ikke påvirkes af det skærpede forsamlingsforbud, som sundhedsmyndighederne mandag har præsenteret på et pressemøde omkring covid-19-situationen i københavnsområdet og Odense.
Det gælder også for messens konferencer, der er omfattet af reglerne for konference- og mødefaciliteter med siddende gæster, hvor 500 må forsamles med respekt for kvadratmeterkrav. På Automatiks konferencer er det maksimale deltagerantal 100.
Optagelserne er fra vores første MCH-messe, siden nedlukningen i marts, Formland, der samlede 6.500 fagfolk, udstillere og indkøbere fra designbranchen.
Automatik bliver denne gang med et øget fokus på sikkerhed og tryghed. Messen gennemføres under konceptet TrygtMøde®, der med nøgleprincipperne antal, afstand og hygiejne sikrer såvel udstillere som besøgende rammerne for et attraktivt og ansvarligt mødested.
Det er vigtigt for Automatik og messens samarbejdspartnere, at kunne præsentere et trygt og ansvarligt koncept, der er tilpasset tiden og de til enhver tid gældende retningslinjer. Alt messeaktivitet er nu omfattet af regelsættet for antal kvadratmeter pr. person, som vi kender fra landets storcentre.
Med udgangspunkt i de gældende retningslinjer og grundprincipperne i TrygtMøde®-konceptet har vi indført en række tiltag, som skal gøre din oplevelse på Automatik tryg og forsvarlig fra ankomst til afrejse.
Forventningsafstemning mellem MCH og udstillere i relation til COVID-19
MCH har udarbejdet et TrygtMøde-program, som er specifikt tilpasset messer med fokus på gæstens vej gennem messen. TrygtMøde tager udgangspunkt i MCH´s vision: Vi skaber unikke oplevelser, hvor mennesker trygt kan mødes.
Derfor er det vigtigt, at vi sammen forventningsafstemmer, hvad TrygtMøde betyder for os som MCH og for dig som udstiller. Vi skal sammen sikre, at du, dine medarbejdere, dine gæster og vores gæster samt MCH’s personale trygt og sikkert kan besøge og færdes på messen og messens stande. Derfor skal vi indgå en TrygtMøde® aftale om bl.a. Afstand, Antal og Hygiejne.
MCH:
MCH skal overholde alle retningslinjer udarbejdet af myndighederne i forhold til gennemførsel af messer.
Udstiller:
Udstillere skal overholde alle retningslinjer udarbejdet af myndighederne i forhold til gennemførsel af messer.
Messer er sidestillet med Erhvervsministeriets ”Retningslinjer for indkøbscentre og stormagasiner” – for overblikkets skyld har MCH udarbejdet TrygtMøde, som viser, hvad udstillere skal forholde sig til.
OPBYGNING OG NEDBRYDNING:
Regler og retningslinjer fra Erhvervsministeriet for produktionsvirksomheder og byggepladser gælder – de vigtigste generelle regler er:
FØR MESSEN:
De vigtigste ting til forberedelse i denne forbindelse er:
UNDER MESSEN:
Det er tilladt at tilbyde kunder inde på standen smagsprøver af ens produkt.
Alle stande bliver 12 m2 – og der gives ekstraordinær rabat, så prisen svarer til en 9 m2 stand.
(Reglerne for stande er de samme som for butikker i storcentre, hvor kravet i øjeblikket er 1 meters afstand og 4 m2 pr. person.).
Med arealet i Brøndby Hallen og foyeren, må der efter gældende regler være 875 personer ad gangen.
For at frigive plads til flere besøgende i forhold til de nuværende retningslinjer, sættes der begrænsning på to stand personaler pr. virksomhed. Men i takt med den hurtige genåbning, hvor rigtig mange aktiviteter åbner og flere mennesker mødes, tilpasser vi naturligt Automatik løbende.