Så er det samlende Elcor-brand lanceret
30.08.2024
Sammenlægningen af Tic Elkas, Eegholm, Automatic Syd og norske Elcor er nu en realitet, og gruppen brandes fremadrettet fælles under Elcor-navnet.
De hidtidige Tic Elkas, Eegholm, Automatic Syd og norske Elcor samles nu under Elcor-brandet.
Selskaberne Tic Elkas og Eegholm fusionerer med Elcor-gruppen. og rebrandes som Elcor.
Rebrandingen markerer en strategisk sammenlægning af de nordiske virksomheder under ét fælles navn og brand, hvor Elcor skal understrege gruppens fælles imødekommenhed over for de stigende krav til automatisering og grøn omstilling i en bred vifte af industrier.
Den nye brandidentitet er resultatet af integrationen af tic elkas, Eegholm og Elcor, hvor hver virksomhed bidrager med unik ekspertise og markedsposition til gruppen. Som én samlet enhed er Elcor nu bedre positioneret til at tilbyde endnu større værdi til kunderne i hele regionen, oplyser Group CEO Frank Müntzberg, Elcor:
”Vores nye brand er et stærkt signal om vores ambitioner. Gruppen har altid været drevet af innovation og en dedikation til at levere kvalitet. Nu, som Elcor, er vi endnu mere fokuserede på at bruge vores ekspertise til at skabe en bæredygtig fremtid for de industrier, vi samarbejder med. Dette nye kapitel giver os mulighed for at fortsætte vores vækst og lederskab i Nordensamtidig med at det understøtter vores strategi om at blive Nordeuropas førende el-tavleproducent. Samtidig forbedrer det vores evne til at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere, som er afgørende for vores fortsatte succes”.
Lanceringen af Elcors fæklles brand markerer således starten på en spændende tid for virksomheden. Med et klar formål, stærke værdier og en fælles vision er Elcor klar til at fortsætte sin tradition for at levere innovative løsninger inden for eltavler og industriel automatisering og samtidig drive branchen mod en mere bæredygtig fremtid, fremhæves det.
Første mulighed for at møde Elcor-brandet er blandt udstillerne på AUTOMATIK 2024, der holdes 10. til 12. september i Brøndby.