Præcis positionsmåling under trange kår

07.08.2024

ICS A/S er klar til årets træf i Brøndby til september, hvor man blandt andet vil vise Hengstlers seneste skud på stammen inden for encodere - absolut encoderen Acuro AM34.

Hengstlers absolut encoder Acuro AM34 tilbyder enestående præcision og funktionalitet til sikkerhedsstyring af bevægelse, fremhæver den danske forhandler, ICS.

Acuro AM34 er designet til at imødekomme kravene til avanceret positionering. Den kombinerer præcision med et lavprofil-design, hvilket gør den ideel til applikationer, hvor pladsen er trang, men hvor der stadig kræves pålidelig og nøjagtig positionering, fremhæver ICS.

Uanset om det er inden for industrirobotter, automatiserede produktionslinjer eller andre avancerede maskiner, kan encoderen levere pålidelige resultater, der sikrer optimal ydeevne, fremhæves det videre.

Installationspladsen i automationsteknologiske applikationer bliver hele tiden mindre. Med en monteringsdybde på mindre end 20 millimeter er encoderen én af de mest pladsbesparende løsninger på markedet. Den kompakte størrelse gør det muligt at integrere den i selv de mest pladsbegrænsede applikationer uden at gå på kompromis med præcisionen.

Uanset om det er i mobile enheder, medicinsk udstyr eller andre områder, hvor pladsen er en udfordring, kan Hengstler absolut encoder Acuro AM34 levere pålidelige og nøjagtige data til at sikre effektiv drift.

Med en positioneringsnøjagtighed på +/-120 buesekunder fremhæves Acuro AM34 til brug i servodrev. Opløsningen af Acuro AM34 er 16 til 20 bit i singleturn-versionen og 12 bit i multiturn-versionen. Derudover er det værd at bemærke, at temperaturområdet for absolut encoderen rækker fra minus 40 til plus120 grader Celsius, fremhæver ICS.

På AUTOMATIK 2024 viser leverandøren også eksempler på sensor-løsninger fra produktprogrammet.

Tilbage

keyboard_arrow_up