Pneumax-regulator hos KH-Technic
21.08.2024
Blandt lanceringerne hos KH-Technic ApS ved årets træf for industriel automation, i Brøndby, den 10. til 12. september, er Pneumax' seneste regulator, der er beregnet til panelmontering.
KH-Technic vil på AUTOMATIK 2024-messen blandt andet præsentere den seneste regulator fra Pneumax.
Pneumax' seneste regulator er fremstillet i et trykstøbt aluminiumhus, tilgængelig med G1/8- og G1/4-tilslutninger. Regulatoren har integreret manometer direkte i justeringsknappen.
Dens 24,5 millimeter visning garanterer enkel og præcis aflæsning af den regulerede trykværdi, lligesom systemet er afbalanceret og anvender en rullemembran med lav hysterese, som giver regulatoren præcision, stabilitet og gentagelsesnøjagtighed.
Kombinationen af disse egenskaber giver højt flow med lavt trykfald. Regulatoren er som standard afluftende for overtryk, fremhæver KH-Technic, der har regulatoren med, når det går løs på AUTOMATIK 2024-messen, den 10. til 12. september.