Danfoss Power Solutions bød veloplagte DIRA-medlemmer indenfor
22.08.2024
Der var kø til deltagerlisten ved årets første DIRA Automatiseringspris-besøg hos nominerede Danfoss Power Solutions i Nordborg. Der var plads til godt 30 branchefolk, og de heldige fik se det store robotlagersetup, der nu håndterer producentens primært spåntagede emner.
Det var traditionen tro spørgelystne jurymedlemmer og øvrige DIRA-medlemmer, som deltog på dagen.
Til at håndtere det store flow af emner fra den spåntagende produktion såvel som komponenter fra ekstene leevrandører har Danfoss Power Solutions har implementeret en automatiseringsløsning i lagerarbejdet bestående af grid-baserede robotter, industriel robotteknologi og en AIV-flåde.
Nærmere bestemt er der tale om et skræddersyet Autostore-system tilføjet emne transport med mobilerobotter og fra Omron og industrirobotter bygget ind i de eksisterende lokaler for forretningsområdet Spool Valve Solutions under Danfoss Power Solutions' Controls-division.
Arbejdet er foretaget i samarbejde med partnerne Element Logic og Robotool og køret nonstop under dagens besøg.
På dagen fremhævede Danfoss-medarbejdene det store arbejde, der har har pågået under to år, for at komme i mål med en samlet løsning, der sikrer stor fleksibilitet i lager- og logistikarbejdet, som nu håndteres autonomt frem for manuelt.
Endvidere påpegedes det, hvorledes det flere etager høje setup er med til at sikre en effektivisering af lagerarbejdet, der tidligere foregik manuelt, men nu håndteres af robotter.
Den øgede produktivitet er ikke mindst et resultat af et vellykke softwarearbejde med integration af systemer i forbindelse med det benyttede SAP ERP-system, som gør at komponenter nu plukkes og leveres det rette sted til den rette tid, og så har systemet forbedret arbejdsmiljøet, da det i forbindelse med indlagring og pluk af komponenter kan køre med en højere automatik, konstateredes det.
Den endelige vinder af DIRA Automatiseringsprisen 2024 findes på førstedagen af AUTOMATIK 2024-messen, der holdes i Brøndby den 10. til 12. september.