80 års erfaring samlet på 68 sider
04.09.2024
2024-/2025-produktkataloget fra Brd. Klee A/S er aktuelt udsendt. På 68 sider får man et godt indblik i produktsortimentet.
Forud for deltagelsen på AUTOMATIK 2024-messen har Brd. Klee introduceret den seneste produktoversigt.
Forud for næste uges AUTOMATIK 2024-messe i Brøndby, hvor Brd. Klee netop vil understrege produktbredden udsender Albertslund-firmaet en koncentreret produktoversigt på 68 sider.
Den seneste udgave af Brd. Klees produktoversigt tager naturligt udgangspunkt i det igangværende 80 års jubilæum, og den opnåede produktviden igennem årene, så læseren får et godt indblik i de muligheder, som de enkelte løsninger rummer.
Oversigten er et supplement til firmaets digitale præsentation af produktprogrammet på websiden klee.dk, hvor brugerne dels kan handle i webshoppen, og derudover kan finde lagerbeholdning, egne priser, målskitser i 2D/3D, øvrige kataloger og uddybende materiale.