Robotteknologi er aktuel for alle, der beskæftiger sig med automatisering af drift, produktion, logistik og transport, som eksempelvis automationsteknikere, maskinbyggere, ingeniører, maskinmestre og konstruktører af maskiner og anlæg.
Robotteknologien til industrielle anvendelser omfatter ud over de traditionelle industrirobotter også kollaborative robotter – Cobots – samt forskellige former for gribeværktøjer. Under robotteknologien regnes også autonome mobile robotter (AMR), som er robotter / transportvogne, der autonomt kan bevæge sig rundt i deres omgivelser, og i de senere år er også industrielle droner, der anvendes til eksempelvis inspektion og dynamisk perimeterovervågning blevet en del af robotteknologien.